Østerfælled Torv 19, København Ø
32 12 01 98 Kontakt os

Historien

Stifteren af Saxil Cykler og cykelildsjælen Børge Saxil Nielsen blev født i København i 1920.

Som 16-årig begyndte han at køre landevejsløb og han viste sig at være et stort talent. I 1940´erne var han en af de aller største danske ryttere, og han blev dansk mester i 1947. I 1948 vandt han den lille olympiade i Holland, men nåede dog ingen store resultater ved den rigtige olympiade i London samme år.

 

Frem til afslutningen af hans karriere som cykelrytter nåede Børge mange betydningsfulde sejre i såvel danske som udenlandske løb. Heriblandt første og anden pladsen i Det Nordiske Landevejs-mesterskab i henholdvis 1947 og 1949.

En af Børges betydningsfulde bedrifter var under anden verdenskrig, da han som en hjælpsom sjæl – for at undgå tyskernes mistanke og indblandning, kørte det dengang sjældne og dyre penicillin fra København til Holbæk, for at hjælpe en dreng, der var døden nær.

Hør historien fortalt af Gunnar Nu Hansen nedenfor.

 

Efter afslutningen af sin aktive karriere som cykelrytter i 1952 startede Børge Saxil forretningen Saxil Cykler på Vesterbrogade 168 i København, hvilken han drev med succes til sin død, den 20. marts 1977.

En stor personlighed inden for cykelsporten, der bogstaveligt talt døde på cyklen, på en af hans hyppige trænings-ture med cykelklubben C. C. Gladsaxe.