Beskrivelse
Hvordan virker Hövding cykelhjelm?
En Hövding cykelhjelm er en usynlig cykelhjelm, der fungerer som en krave, der sidder rundt om halsen. Inden i kraven sidder en computer, en sensor, en gaspatron og en airbag.
Sensoren fornemmer cyklistens bevægelsesmønstre, og i tilfælde af unormale bevægelser sender den et signal til den indbyggede airbag. Sker der en ulykke, udløser gaspatronen airbaggen, som beskytter cyklistens hoved og nakke.
I forbindelse med en ulykke vil airbaggen desuden fiksere din nakke, så du får den bedste stødabsorbering.
Trykket i airbaggen forbliver konstant i flere sekunder. På den måde kan den nå at tage imod flere stød. Derefter punkteres airbaggen langsomt. Airbag hjelmen er formet som en hætte og er lavet af et ekstra stærkt nylonmateriale, så den ikke går i stykker, når den rammer jorden. Der medfølger desuden et sort cover.
Hövding er godkendt efter de europæiske sikkerheds-, miljø- og sundhedskrav og er EN 1078 godkendt.
Historien om Hövding cykelhjelmen
I 2005 gik de to svenske industrielle designere Anna Haupt og Terese Alstin med et fælles ønske om at udvikle et alternativ til cykelhjelmen. De syntes traditionelle cykelhjelme var klodsede og ukomfortable, ligesom de vidste, at mange fravalgte cykelhjelmen på grund af forfængelighed.
Ønsket om at udvikle en alternativ cykelhjelm mundede ud i en længere researchproces. I samarbejde med matematikere, traumespecialister og andre eksperter studerede de bevægelsesmønstre i forbindelse med cykelstyrt for at udvikle en usynlig cykelhjelm, der kunne leve op til de strenge sikkerhedskrav til cykelhjelme.
Efter en syv år lang proces kunne de to iværksættere endelig lancere deres usynlige cykelhjelm. Og der gik ikke længe fra lanceringen, til gadebilledet var fyldt med cyklister med den diskrete Hövding cykelhjelm om halsen.
Hjelmen har især vundet indpas hos københavnske cyklister. Det skyldes nok især mange danskeres modvilje over for traditionelle cykelhjelme og den høje sikkerhed, som hjelmen tilbyder.
Specifikationer
- Farve: Sort
- Vægt: 970 gram
- Stødabsorberende
- Sensor
- Designet som en hætte
- CE EN 1078
- Sort cover medfølger
- Fra 15 år og opefter
Sikkerhed og forsikring ved brug af Hövding
Det er vigtigt, at du slukker din Hövding hjelm, når du ikke sidder på cyklen, eller inden du vil tage den af.
Bemærk, at det er muligt at få udbetalt erstatning gennem dit forsikringsselskab, hvis airbaggen udløses, og du dermed skal have en ny hjelm.
Det er dog ikke alle forsikringsselskaber, der tilbyder denne mulighed. Derfor anbefaler vi, at du kontakter dit forsikringsselskab og forhører dig, om du er dækket gennem din indboforsikring. Det er dog de fleste selskaber, der har denne erstatning.
OBS: Vi fraråder, at du oplader Hövding 3.0 via bærbar computer, da Windows-softwaren indeholder indbyggede batteribesparende funktioner, som forsøger at begrænse strømforbruget til tilsluttede USB-enheder som Hövding.
Derfor fungerer opladning fra Windows ikke tilfredsstillende. Al opladning af Hövding 3.0 skal derfor ske via godkendte USB-opladere i stikkontakter.
Vedligeholdelse – kan Hövding tåle vand og vaskes?
Kraven er lavet til at kunne tåle regnvejr. Du kan altså sagtens cykle med din Hövding om halsen, selvom det regner.
E Hövding cykelhjelm kan dog ikke vaskes, da den har indvendige komponenter, som er meget følsomme over for fugt og vand.
Pletter på kraven kan eventuelt tørres af med en fugtig klud. Desuden skal Hövding jævnligt kontrolleres for synlige skader.
Justering og anvendelse – hvordan ved jeg, om Hövding er aktiveret?
Kraven placeres rundt om din hals, derefter trækkes lynlåsen op under hagen. For at kraven skal fungere korrekt, skal lynlåsen være lukket helt til. På lynlåsen sidder der en on/off knap, som aktiveres, når den er fastgjort på højre side af kraven. Der er lysdioder, som indikerer batteriniveauet, og om Hövding kraven er tændt eller slukket. Herudover er der også et lydsignal, som indikerer, om Hövding er tændt eller slukket.
Airbag hjelmen er velegnet til pendlere og hverdagscyklister, der ikke ønsker at køre med en cykelhjelm, som kan ødelægge deres frisure. Hjelmen er dog ikke godkendt til knallert, motorcykler, sportscykling og skiløb.
Hövding cykelhjelm – hvilken størrelse skal jeg vælge?
Er du i tvivl, om en Hövding cykelhjelm er noget for dig? Kig ned i butikken på Østerfælled Torv 19 på Østerbro, og få råd og vejledning om brug af Hövding airbag cykelhjelm.Prøv din Hövding cykelhjelm hos Saxil Cykler
Er du på udkig efter øvrigt tilbehør, der kan holde dig sikker på cykelstierne? Så se for eksempel vores udvalg lygter.